Netop som man troede at diskussionen om de to Playstation 3-pakker var overstået, dukker Kaz Hirai, chefen for SCEA op, og bekræfter at modellen med 20GB harddisken IKKE har HDMI-output eller porte til hukommelseskort.
I et interview med CNN Money sagde han: "Vi mente, at hvis du vil gemme noget på en memorystick, så har de fleste en læser til deres PC, som nemt kan tilsluttes PS3."
"Den eneste forskel er HDMI, og på det nuværende tidspunkt tror jeg ikke at mange fjernsyn understøtter det.Det ultimative resultat er, i mine øjne, at der ikke er nogen synlig forskel på hvad man får ved HDMI og ved andre former for High Definition."
Hirai kommenterede ikke de udtalelser som Phil Harrison bragte igår. Ej helelr kommenterede han den forvirring der hersker, vedrørende Wi-Fi-funktionalitet. Indtil videre ser det nemlig kun ud til at modellen med 60 GB harddisken understøtter Wi-Fi.
Hirai fortsatte derefter med at forsvare prisen på PS3 med kommentaren: "Jeg synes, at hvis man ser på hvad der er i æsken, Cell, Blu-Ray, mulighed for at spille gamle spil og gå online, så ligner det noget der vil tiltrække forbrugere. Totaliteten vi bringer på bordet gør pakken værdifuld."
Hirai sluttede med at fortælle at fortælle, at han var sikker på at Sony ville nå målet med at have skibet fire millioner PS3-maskiner ud inden slutningen af året, og yderligere to millioner til april.