Star Wars-spil til Wii?

Wii vil have lyssværd...
Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2006-05-12

Det er nærmest enhver spillers drengedrøm, at kunne jonglere rundt med et rigtigt lyssværd og redde galaksen, og siden Nintendo sidste år viste deres fjernbetjening frem, så har rygtet omkring et Star Wars-spil til Wii ligget og ulmet hele tiden - og nu forlyder det fra E3-messen at Lucas Arts absolut kigger på muligheden for et sådan spil.

På årets messe fik Gamesutra nemlig en gennemgang af nogle koncepter som Lucas Arts arbejder med kaldet Force Powers Pre-vis (pre-visualitioner) og herefter en grundig real-time gennemgang af nogle af firmaets andre teknikker, hvilket ifølge Gamesutra også var imponerende.

Det mest spændende kom dog efter præsentationen, hvor en journalist fra sitet spurgte til muligheden for et vaskeægte Star Wars-spil på Wii med lyssværd. Her til svarede en talsmand fra Lucas Arts "Vi ved godt at folk virkelig ønsker det og vi kigger på det."

Skulle der ske mere i sagen, så vender vi naturligvis tilbage.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage