Om nogle dage har Ron Howards The Da Vinci Code, der naturligvis bygger på Dan Browns millionsucces af samme navn, premiere i de danske biografer. Samtidig lancerer Take 2 så spillet, der har været under udvikling hos The Collective og som fik konsulenthjælp af selveste Charles Cecil (Broken Sword-serien og Beneath a Steel Sky), så hvis du ikke kan få nok af myter rodet ind i lidt fakta og en god portion fri fantasi, så skal du nok bevæge dig ned til spilbutikken denne fredag.
Spillet udkommer til Pc, PlayStation 2 og Xbox.