Det forlyder her til morgen fra Eidos, at Tomb Raider Legend, det seneste spil i Core Designs klassiske serie, har rundet 2.6 millioner solgte eksemplarer. Dermed er spillet solgt i et større antal end det kummerlige Tomb Raider: Angel of Darkness, der til trods for lunkne anmeldelser og det faktum at det slet ikke var færdigt alligevel rundede 2.3 millioner.
Eidos tror også på at PSP-udgaven, der lanceres d. 22. juni vil klare sig godt og firmaet har desuden også store forhåbninger til både GameCube, Game Boy Advance og Nintendo DS-udgaverne der slippes i løbet af efteråret.