Valve, der har haft stor succes med Half-Life 2, og som forventer at Half-Life 2: Episode One sælger i spandevis når det lanceres d. 1. juni, annoncerede forleden både lanceringsdatoen for Episode Two og Three. Toeren vil være på gaden inden udgangen af år 2006, mens treeren lanceres i julen 2007 - og der slutter så Valves episodiske indhold. Firmaet har nemlig meddelt at disse tre kapitler bliver enden på den planlagte trilogi.
Om det så betyder at Valve derefter starter et officielt Half-Life 3 op vides endnu ikke, men vi holder naturligvis øje med informationerne.