Irrational Games, der på dette års E3 imponerede meget med Bioshock, den sjælelige opfølger til System Shock 2, leder i øjeblikket efter nye folk til deres studie i Australien. Dette er i sig selv ikke så mærkværdigt, men for lige at gøde jorden med lidt interesse har firmaet meddelt at de arbejder "på en af Pc’ens mest elskede serier nogensinde" og "at spillere vil gå amok når de finder ud af hvad det er."
Vi har absolut ingen ide om hvilken spilserie Irrational Games er blevet bedt om at videreføre, men vi holder naturligvis øje med informationerne omkring projektet, og vender tilbage så snart vi ved mere.