Igennem to konsolgenerationer har Sony siddet godt og grundigt på spilmarkedet, og ifølge en del eksperter, kommer de også til det med PlayStation 3, uanset pris og udbuddet af lanceringstitler. Men der er dem, selv indenfor Sonys rækker, der godt tør indrømme, at der skal et stort stykke arbejde til for at PS3 skal blive konsolkongen i samme udstrækning som PSOne og PS2 nu er det.
Sonys irske ched Niall O’Hanrahan er i hvert fald ikke i tvivl om at Sony kommer til at have en del mere konkurrence med deres nye maskine - og han indrømmer også, at firmaet ikke automatisk er garanteret pladsen som markedsleder. Han sagde følgende til Irish Times:
"Vi har helt klart en markedsføringsmæssig udfordring foran os, fra nu af og frem til lanceringen. Intet er afgjort på forhånd og det vil kræve masser af hårdt arbejde fra vores side. Det ville være dumt af os at sige, at vi ikke kan fejle."
Han sagde også at kampen ikke bare er med Microsoft, men med hele den elektroniske branche fra MP3-afspillere og til det boom, der ved årets E3-messe, skete indenfor Pc-spil.