Alt imens franske Quantic Dream lagde sidste hånd på Detroit: Become Human kom studiet i modvind, efter en historie røg i cirkulation hos flere franske nyhedsmedier, deriblandt det internationalt respekterede Le Monde. Historien var baseret på en række ansattes skildringer om dårlige arbejdsforhold hos virksomheden, hvor særligt kvinder led under chikane.
Kort efter historien brød afslørede Quantic Dream at de ikke bare ønskede at lægge sag and imod de pågældende medier, men også de ansatte der havde talt med dem. Sagen imod den tidligere ansatte har de nu tabt.
Eurogamer kan rapportere at Quantic Dream har tabt en sag til en ansat, der sagde sit job op på grund af dårlige forhold. Retten har tilkendegjort at selve opsigelsen betragtes som en "unfair dismissal", selvom den ansatte selv sagde op. Denne regel er blevet implementeret i Frankrig for at sætte fokus på arbejdspladser med ringe forhold.
Den pågældende ansatte kan nu videre sagsøg Quantic Dream, og studiet kan appellere dommen. Det vides endnu ikke hvordan Quantic Dreams søgsmål imod de franske medier er gået.