Epic Games er sandsynligvis over $8 milliarder værd

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-07-30

Fortnite er en gigantisk succes. Faktisk er den større end de fleste spilbranchen nogensinde har set, og har det har tydeligvis haft en effekt på studiet bag, Epic Games. Studiet har altid haft en stor værdi, primært på grund af deres berømte grafikmotor, Unreal Engine, men Fortnite har taget studiet til nye højder.

Ifølge en ny rapport udført af Bloomberg der er skrevet af analytiker Timothy O'Shea var Epic Games $825 millioner værd tilbage i 2012, men i 2018 er denne estimering steget til hele $8 milliarder.

Det siger O'Shea sågar er konservativt, og sammenlignet med konkurrende udviklere som EA eller Activisions aktiver, så kunne Epic Games være så meget som $14 milliarder værd.

Mon det bliver ved for Epic Games, eller vil populariteten og dermed værdien falde?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage