Kingdom Hearts III har over 80 timers indhold

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-07-30

Kingdom Hearts-serien har ryg for at være ganske kompliceret at finde hoved og hale i, og noget tyder på at det kommende tredje kapitel, der har været over et årti undervejs, kommer til at være det mest omfattende til dato. Ikke bare vil spillet tilbyde en afslutning på den episke saga, det bliver også det længste spil i serien.

Geek har for nylig haft mulighed for at prøve spillet og i den forbindelse talte de med en repræsentant fra Square Enix, der afslørede at spillet kommer til at have over 80 timers indhold.

Selve hovedhistorien optager mellem 40 og 50 af de timer, og resten udgøres af sideopgaver, minispil og udforskning.

Spillet udkommer d. 29 januar på PS4, Xbox One og PC.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage