Tidligere på året blev det afsløret, at udviklerne bag Forza Horizon-serien, Playground Games, havde åbnet et nyt studie, og rygterne sagde at dette hold angiveligvis er i fuld gang med et nyt Fable-spil. Det vides ikke med sikkerhed, men hvad vi dog ved er at studiet nu har hevet talent ind fra hele branchen for at overse projektet.
GamesIndustry kan rapportere at Scotty Brown fra EA, som tidligere har arbejdet på Star Wars Battlefront II, skal lave grafik. Noel Lukasewich kommer ovre fra Bioware, og får selskab af Martin Lancaster, der har designet historier hos Rocksteady.
Desuden kommer Chris Goodall fra Ninja Theory, der har været med til at bygge Enslaved: Odyssey to the West og Hellblade: Senua's Sacrifice, og også Rob den Dekker, der har arbejdet på tidligere Fable-spil slutter sig til holdet.
Der er altså tale om lidt af et dream team. Så mangler vi bare en formel afsløring.