Nintendo bekræfter at de næsten har sendt 20 millioner Switch-konsoller til butikkerne

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-08-01

Switch-konsollen kører med fuld fart fremad, og til trods for at én analytiker mener at det vil gå ned ad bakke snart, så synes det ikke at ske lige foreløbig, særligt med både Super Mario Party, Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee! og Super Smash Bros. Ultimate i horisonten.

Nu kan Nintendo også afsløre imponerende salgstal for platformen. Nintendo har bekræftet via en investorrapport (igennem Videogamer), at de har sendt 19.67 millioner Switch-enheder til butikkerne siden lanceringen i marts 2017.

Det er en del på en relativt kort periode, og samtidig med det sælger 3DS-konsollen stadig godt, og har ramt 72 millioner solgte konsoller.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage