Antallet af PlayStation Plus-abonnenter er faktisk faldet

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-08-01

For nylig kunne Sony afsløre at de er meget tæt på at indhente PlayStation 3-konsollens salgstal med næsten 83 millioner konsoller sendt afsted til butikkerne, så det må vel betyde at antallet af abonnenter på PlayStation Plus-tjenesten også er steget, ikke? Nej, viser det sig.

For nylig afholdte Sony som bekendt et møde med deres investorer (via DualShockers), og her fremgår det at antallet af aktive abonnenter d. 30 juni var 33.9 millioner, og det repræsenterer faktisk et fald sammenlignet med marts, hvor antallet var 34.2 millioner.

Hvorimod et fald i spilsalg er almindeligt, så forholder det sig ikke nødvendigvis sådan med tjenester, der automatisk fornyer sig selv hver måned.

Hvad tror du det kan skyldes?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage