I juni måned løb E3 2018 af stablen, og en af de mere kontroversielle pressekonferencer kom fra PlayStation, der havde lovet såkaldte "deep dives" på fire af deres kommende spil. Nogle var ganske imponerede over spil som The Last of Us: Part II og Ghost of Tsushima, hvorimod andre manglede flere konkrete detaljer.
Sony selv mener dog at det er gået godt, og ydermere at folk generelt har responderet positivt på den ændrede struktur. Som bekendt afholdte Sony et møde med deres investorer (via DualShockers), og her afslørede firmaets CFO, Hiroki Totoki, at deres E3-præsentation har modtaget "strong feedback".
Det er naturligvis en lidt tvetydig størrelse, men noget tyder på at vi måske kunne se samme format igen. Hvad ville du sige til det?