Godt nok er det en underdrivelse at sige at Def Jam Fight for New York har nogle år på bagen efterhånden, men spillet blev, tilbage på Gamecube, PS2 og Xbox, hyldet som værende blandt de bedste kampspil, men desværre stoppede serien der.
Dette kunne dog meget vel ændre sig. Efter en meget lang periode med absolut stilhed udgav Def Jam Recordings' Twitter-konto en mystisk besked, hvor de beder fans om at vælge den næste by, der angiveligvis skal lægge hus til et nyt spil i serien.
Det stopper ikke der. Efterfølgende udgav kontoen et billede af en hypotetisk PS4-forside, og spurgte om hvilken stjerne fans ønsker at se på forsiden.
<bild></bild>