Både Metal Gear Solid-produceren Hideo Kojima og Square Enixs Tetsuya Nomura, er enige om at PlayStation 3, om to tre år, er stedet at være for deres spilprojekter. Begge blev forleden interviewet af det japanske magasin Ge-Maga og her gjorde Kojima det klart at mens Wii kunne være et tv-program og Xbox 360 kunne være som at se en DVD derhjemme, så er PlayStation 3 som at se en film i biografen. Han sagde bl.a.:
"Når du tænker på fremtiden for denne industri og spiludviklerne, så har jeg en følelse af, at det bare har at være biografen der vinder."
Nomura, der altid har været mere rolig og betydelig mere dæmpet i sine udtalelser, knyttede følgende til snakken:
"Hvis vi tænker to eller tre år frem, så er PlayStation 3 den mest passende platform. Vi føler at de spil vi skaber i øjeblikket, når de lanceres, kommer ud på en platform der står meget stærkt."
Kojima sagde dog også at han helst så at PS3’eren fik en styring ikke ulig Wii’s og at den manglende rumble-feature var en "uheldig" ting. Nomura kastede sig imens over prisen, der allerede har været diskuteret til døde. Han sagde:
"Lige nu, som en spilkonsol, er den for dyr. Men som spillene til den udkommer, forandres dette landskab naturligvis."
PlayStation 3 lanceres i Europa d. 17. november.