Kun dage efter at en læser af spilsitet 1UP skrev i sin blog, at han syntes at kunne spore racistiske undertoner i Loco Roco, har Sony fået en ny sag på halsen. Denne gang handler det om de mange reklamer for den nye, hvide PSP, der som bekendt blev lanceret i Europa kort efter årets E3-messe.
Disse reklamer ser en europæisk lignende pige tage en afroamerikansk ved halsen, og på den største står der "PlayStation Portable White is Coming." På de resterende billeder er kampen mere "fair" hvor både pigen i hvidt og pigen i sort skiftevis dominerer, men kritikere fordømmer kampagnen, der ifølge dem er tydelig racistisk i sin tone.
Hos Sony er man, som firmaet var det med Loco Roco, uforstående overfor kritikken og siger at denne reklame kampagne ikke handler om racisme, men om at firmaet udsender en ny, hvid udgave af deres håndholdte maskine, og at dette er symboliseret gennem de to modeller.
Nedenfor er en række billeder fra reklame-kampagnen: