Detroit: Become Human er uden tvivl Quantic Dreams mest ambitiøse spil til dato, og spillet formåede da også at høste solide anmeldelser, til trods for at spillet ikke er for alle, præcis som alle andre Quantic Dream-titler. Noget tyder dog på at spillet er kommet godt fra start.
Spillets officielle Twitter-konto kan nemlig afsløre, at spillet er blevet hentet og prøvet af over 1.5 millioner spillere. Vi antager at det konkrete salgstal er en smule lavere.
Både Heavy Rain og Beyond: Two Souls var også lang tid om at akkumulere fornuftige salgstal, så mon ikke studiet og Sony er tilfredse. Hvad tror du?