Den kommende 1.12 patch til Blizzards populære World of Warcraft, vil indholde en masse nye ting på Player versus Player-fronten (PvP). Blandt andet vil der være PvP med definerede objectives/missioner, samt den meget interessante nye feature, hvor det vil være muligt at lave Battlegrounds på tværs af servere.
World PvP Objectives vil blive indført i to forskellige zoner i spillet: Silithus og Eastern Plaguelands. Disse to zoner vil indholde non-instanced PvP Objectives som alle spillere kan vælge at udføre. Fuldførelse af disse objectives giver spilleren faction-fordele såvel som honour points. De to World PvP-områder vil være konstant aktivt efter patchens lancering.
Cross-realm battlegrounds er den anden spændende feature, for dem som søger efter udfordringer og modstandere fra andre servere. Hele tre af spillets battleground-områder vil åbne portaler til andre servere/realms: Warsong Gulch, Arathi Basin og Alterac Valley. Du får derfor mulighed for at kæmpe med eller mod dine venner og andet godtfolk uden, at du behøver at skifte server.
Dette er kun de foreløbige informationer vi har fra Blizzard, men vi vil holde Jer opdaterede så snart der kommer flere detaljer om de spændende nye tiltag.