Supreme Commander var dette års helt store overraskelse for undertegnedes vedkommende. Den åndelige opfølger til Total Annihilation varetages af den rutinerede udvikler Gas Powered Games, og på trods af en stærk konkurrent i Command & Conquer 3, så fik Supreme Commander mig til at føle en dejlig, genkendelige trang til at opbygge enorme hære og fuldstændig hærge mine modstandere, som ingen andre spil på E3 kunne.
Spillet ser ud til at gøre alt, hvad enhver strategifan nogensinde kunne ønske sig. Der laves helt enorme baner, der gennem et kamera a la Black & White kan anskues fra alle slags vinkler og zoom-niveauer. Derved bliver det langt mere overskueligt at holde styr på sin base og enheder, og det vil blive mere end nødvendigt med de krige, der planlægges i Supreme Commander.
Kampene bliver intet mindre end gigantiske med hundredvis af enheder til lands, vands og i luften, der kommer i alle størrelser, være det de mindste soldater eller enorme edderkoppelignende konstruktioner, der kan kvase de små køretøjer med et lille puf. Det mest interessante twist i spillet er den realistiske skadesmodel, hvor ethvert affyret skud vil ramme en modstander naturligt.
Det vil sige, at affyrer du et missil mod en båd, men et fly kommer i vejen for dets bane, så er der ingen kære mor - flyet går op i røg! Dette betyder et dejligt brud med de så unaturlige kampforhold i strategispil, og blandet med flere andre geniale tiltag som muligheden for koordinerede angreb og at spille på to skærme samtidig, så tegner Supreme Commander til at blive næste års helt store strategiske oplevelse.