Nyt Guild Wars på vej

Ingen synderlig overraskelse
Tekst: Nicolas Elmøe
Publiceret 2006-07-20

Ganske kort tid efter Guild Wars Factions er blevet sluppet løs, kan ArenaNet nu allerede løfte sløret for det tredie Guild Wars udslip siden spillet udkom sidste år. Denne gang drejer det sig om Guild Wars Nightfall, der udover at byde på endnu en kampagne, ganske forventet også byder på et par nye karakterklasser.

Der er tale om klasserne Dervish og Paragon - Dervishen kan forvandle sig til en gud, og svinger omkring sig med en kæmpe le, mens Paragonen er forbeholdt rollen som support - han skal fjerne forbandelser og besværgelser fra medspillere, samtidig med hans kampsange styrker dem.

Der kommer til at være mulighed for at prøve kræfter med Guild Wars Nightfall, når ArenaNet åbner op for sluserne mellem den. 28 juli og 31. juli, så det er bare med at komme igang!

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage