Der er blevet spekuleret meget i prisnedsættelser, lukrative bundles og andre kampagneforslag for Xbox 360, når konkurrenterne søsætter deres konsoller til efteråret. Alt dette har dog været pure rygter, men i dag fortalte taiwanske komponent-producenter, der er involveret i produktionen af Xbox 360, at Microsoft har planer om at nedsætte konsollen med $100, dvs. fra $399 til $299 for den dyre pakke. I Danmark kunne det betyde en prisnedsættelse på 800 kr.
Microsoft Taiwan afvist imidlertid nedsættelsen og kaldte udtalelsen for "misinformeret". Om de blot prøver at dække for udslippet eller om de taiwanske firmaer har sovet lidt for meget i timen, finder vi ud af til efteråret.