Microsoft producerer en gang imellem en række konsoller og controllere der er ganske særlige, og som udelukkende bruges til marketing eller til konkurrencer. Nu har de dog overgået sig selv ved at konstruere en Xbox One X-konsol der er belagt med guld.
Desværre er konkurrencen en del af Microsofts Quest-program, der endnu ikke er kommet til Danmark. Her kan man udføre opgaver imens man spiller på sin konsol, og ved at udføre disse kan man deltage i konkurrencer og få fingrene i særlige præmier.
Konsollen, og den dertilhørende controller, er blevet vist frem via Twitter, og du kan se den herunder.