For nylig løftede Avalanche Studios sløret for den første gameplay trailer fra deres kommende kooperative skydespil, Generation Zero. Spillet ankommer først næste år, men klør det i fingrene efter at komme i gang, så kan du faktisk allerede prøve spillet i år.
Det er nemlig blevet afsløret via spillets officielle hjemmeside at en lukket beta vil finde sted i løbet af efteråret. Det er nu muligt at tilmelde sig, og flere detaljer vil derefter ankomme.
Desuden kan dem der deltager ved årets Gamescom prøve spillet, så du kan meget snart læse mere om det her på Gamereactor.