Cyber Connect kommer nu med en ny del i .hack-franchisen, nemlig .hack//G.U. Vol. 1: Rebirth, der skulle komme i slutningen af året.
I .hack//G.U. Vol. 1: Rebirth (fængende navn...) træder spilleren i karakter som en nybegynder af rollespillet The World. Efter en redningsaktion i spillet, hvor man næsten bliver dræbt af en anden spiller (en PK "player killer" , vier man sine resterende spiltimer på at jagte alle player killers, der har begyndt deres eget samfund ved navn Terror of Death.
De der har spillet tidligere .hack-spil vil blive belønnet med specielt grej gennem deres fil på hukommelseskortet. En anden cool funktion er at man kan hacke The World, for at manipulere spillet til sin egen fordel.
Takket være Namco har vi fået en god omgang nye billeder.