PS3 bliver forsinket

Europa må vente til næste år
Tekst: Asmus Neergaard
Publiceret 2006-09-06

Sony Computer Entertainment Europe har, til manges overraskelse, annonceret at udgivelsesdatoen for Playstation 3 i Europa er blevet flyttet til marts 2007.

I en officiel pressemeddelse kunne Sony fortælle at grunden til forsinkelsen, er at der internt er problemer med produktionen af blå laser-dioder.

Forsinkelsen gælder kun for Europa, mens USA og Japan stadig kan se frem til henholdsvis den 17. og den 11. november.
Sony fastholder desuden forventningen om at have sendt 6 millioner PS3-enheder på markedet inden slutningen af finansåret 2007.

Det er helt sikkert en nyhed der spreder glæde hos Microsoft og Nintendo, der nu har julesalget helt for sig selv.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage