I sidste uge gik det hele op i en højere enhed, da Blizzard, efter tonsvis af rygter, endelig bekræftede at Diablo III faktisk kommer til Nintendo Switch i form af Diablo III: Eternal Collection. Spillet ønsker at bibeholde det original spils identitet, og nu ved vi at det sker via præcis den samme billedehastighed som folk forventer.
I et interview med Eurogamer har Senior Producer Pete Stilwell afsløret, at spillet kommer til at køre i 60fps, om det så er håndholdt eller via standeren.
Dog kommer opløsningen til at variere, og spiller du håndholdt er det 720p, og i standeren er det 960p. Desuden fortæller han at hvorimod de godt kunne tænke sig crossplay, så er det ikke i kortene lige nu.
"It's not available at this time. I wouldn't ever take anything off the table, it's something we're exploring, that we're interested in. But it is not currently a feature."