Som Fortnite og PlayerUnknown's Battlegrounds stormer frem, og modes bliver tilføjet til både Call of Duty: Black Ops 4 og Battlefield V, så skulle man tro at nærmest samtlige Battle Royale-projekter får succes for tiden - det er dog ikke helt tilfældet.
For nylig har Githyp kunne rapportere (via tal fra SteamDB), at Battle Royale spin-off-projekter fra Paladins: Champions of the Realm, kaldet Realm Royale, ramte sit højeste antal aktive spillere i juni med 105.000.
Dog er det sidenhen gået rigtig ned ad bakke, og omkring d. 13 august var der bare 3500 aktive spillere, som er en drop på 96% på bare to måneder.
Desuden er spillets Steam-modtagelse blevet ændret til "Mixed" efter en række negative brugeranmeldelser. Dette kommer kort tid efter at udvikleren Hi-Rez afslørede at de har åbnet nye dedikerede studier, der skal understøtte deres aktive spil, deriblandt Realm Royale.