Efter rygter om at Resident Evil 5 bliver eksklusivt for Xbox 360, har Capcom udtalt at det ikke forholder sig sådan.
Spillets producer, Masachika Kawata, kunne i en udtalelse fortælle: "Resident Evil 5 er blevet annonceret til PS3 og Xbox 360 og udkommer stadig til begge maskiner." Repræsentanter fra Capcom kunne tilføje at Kawata-san formentlig mener at de udkommer samtidigt.
Udtalelsen fra Capcom kommer efter at den japanske Xbox-chef, Takashi Sensui, nægtede at afkræfte at spillet skulle være en Xbox 360 eksklusiv titel.