Death Note er en af de mest populære anime-serier nogensinde, og da Netflix i sin tid afslørede at de arbejdede på en filmatisering var fans spændte. Resultatet endte dog med at skuffe mange, særligt de hårdkogte fans, der mente at filmen misforstod animé-serien fuldstændig. Alligevel har det vist sig at filmen har været så populær, at nu arbejder Netflix på en efterfølger.
Dette er blevet bekræftet i en rapport om Netflix' filmdivision ovre hos The Hollywood Reporter. Det er desuden Greg Russo der står for manuskriptet, og han arbejder lige nu på manuskripter til en Mortal Kombat-film og en ny Resident Evil-film.
Hvad synes du om Death Note-filmen, og hvad ønsker du at se fra en efterfølger?