Juli er som regel en af årets mest sparsomme måneder hvad angår udgivelsen af store spil, og i år var ingen undtagelse. Alligevel udkom en række skarpe titler, såsom No Man's Sky på Xbox One, Captain Toad: Treasure Tracker og The Banner Saga 3. Alle disse fik dog slag af Octopath Traveler, der er det bedst sælgende spil i juli måned i USA.
VentureBeat har nemlig udgivet salgslisten for det amerikanske marked, og her er Square Enix' rollespil at finde på toppen.
1. Octopath Traveler*
2. Grand Theft Auto V
3. Mario Kart 8*
4. Crash Bandicoot: N. Sane Trilogy
5. The Legend of Zelda: Breath of the Wild*
6. Far Cry 5
7. Super Mario Odyssey*
8. The Crew 2
9. Tom Clancy's Rainbow Six: Siege
10. Mario Tennis Aces *
11. FIFA 18**
12. Lego Incredibles
13. God of War (2018)
14. Captain Toad: Treasure Tracker*
15. NBA 2K18
16. Call of Duty: WWII
17. Detroit: Become Human
18. MLB 18: The Show
19. Minecraft**
20. Destiny 2**
Dette er særligt imponerende, da den lille stjerne betyder at digitalt salg ikke medregnes i Octopaths tilfælde.