Visceral er nu et lukket studie, og selvom de hovedsageligt er kendt for deres arbejde på Dead Space-serien, så arbejdede de også en række andre projekter. Hvorimod størstedelen faktisk udkom, så gjorde deres sidste Star Wars-spil naturligvis ikke, og nu ved vi at det ikke er det eneste aflyste spil i deres portfolie.
Ifølge en ny rapport ovre hos Polygon arbejdede Visceral på et tidspunkt et spil baseret på Jack the Ripper.
Spillet gik i produktion i 2010, og havde et budget på $25 millioner, altså var der ikke tale om noget indie-projekt. Selve konceptet delte vandene hos Visceral, da spillet trods alt castede dig som et af de mest brutale mordere nogensinde. Historien ville afbillede Jack the Ripper som en excentriker, der ønskede at redde London fra ondskaben ved at dræbe.
"In no way were we trying to sully the history of these victims and the families associated with them and all that; we wanted to be very respectful," fortalte en anonym udvikler.
Desværre endte det hele dog som med Star Wars-spillet. EA krævede multiplayer, og derigennem "mistede projektet sin sjæl", ifølge flere af de ansatte. Spillet blev aflyst, og i stedet igangsatte de udviklingen af et multiplayer-spin-off kaldet Blood Dust, der også blev lukket ned i 2011.