Sekiro: Shadows Die Twice er både lidt af en afvigelse og samtidig utrolig tæt på det som FromSoftware tidligere har udviklet, men noget tyder på at de trods alt arbejder indenfor samme ramme som de har gjort tidligere, hvad angår selve størrelsen og indholdsmængden i deres tidligere titler.
For nylig har FromSoftwares kommunikationschef Yasuhiro Kitao talt med VG247, og her har han afsløret at fans bør forvente nogenlunde samme indholdsmængde og størrelse som i Dark Souls III og Bloodborne. Dog pointerer han at antallet af spilletimer er individuelt.
"We can't give a specific number of hours right now, but we think in terms of game volume, it's probably not going to be too different from our recent titles. Play-time is very nebulous, it varies from player to player with our old titles as well. Again with this game, in terms of development scope and what we're trying to create in terms of the world and variety - it's not going to differ too much."
Er du tilfreds med denne indholdsmængde?