Nintendo Switch har snart så mange spil som 3DS

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-08-28

Nogle Nintendo-konsoller har tidligere haft svært ved at sikre sund støtte fra tredjeparter, og det var blandt andet det der ledte til Wii U-konsollens død. Men ved at satse mere på indie-spil og ved naturligvis allerede at være i mange hjem, så tyder det ikke på at det vil ske for Nintendo Switch, for konsollen har snart flere spil end 3DS.

Ifølge den opdaterede Nintendo-hjemmeside er Switch-konsollen for alvor ved at hale ind på 3DS. Der er lige nu 1065 spil til konsollen i Nordamerika. 3DS-konsollen sidder på 1254 spil, men husk at hvorimod Switch udkom i marts måned sidste år, så har 3DS været på markedet i over syv år.

Ikke bare det, Switch har allerede overhalet Wii U, og fortsætter det i samme tempo, så indhenter den Nintendo DS og Wii næste år. Dog er der også nogle der er bekymrede for dette, da den såkaldte "shovelware" var et stort problem på blandt andet Wii.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage