Ubisoft har sagt fra starten af, at det kommende Assassin's Creed Odyssey vil være større end sin forgænger, Assassin's Creed Origins. Nu ved vi at dette så sandelig er rigtigt, men at der er tale om en sandhed med modifikationer.
For nylig kunne trophy-jæger og guideskribent PowerPyx løfte sløret for hele spillets kort via hans hjemmeside, og selvom det er større end Origins, så er størstedelen af det hav.
Hele spilverdenen er 130 kvadratkilometer, som er 62% større end Origins' 80 kvadratkilometer. Dog er selve landmassen mindre. Du kan se kortet herunder.