Assassin’s Creed forsinkes

Ingen snigmord i marts måned
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2006-10-25

Når marts måned sniger sig ind på os næste år, så bliver det uden lejemorderen Altaïr i Assassin’s Creed. Ubisoft har nemlig meddelt at både Assasin’s Creed og Brothers in Arms: Hell’s Highway, to af gigantens længe ventede spil, er udsat til regnskabsåret 2007-2008 (altså et sted mellem april 2007 og marts 2008)

Dog kan firmaet som et plaster på såret annoncere Ghost Recon Advanced Warfighter 2, opfølgeren til etteren der er solgt i mere end 2.4 millioner eksemplarer. Dette står til udgivelse engang i perioden januar til marts 2007, hvilket altså bliver det spil du skal fornøje dig med i løbet af foråret.

Sidst men ikke mindst kan firmaet meddele at man er i gang med intet mindre end syv nye Wii-titler.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage