NPD-gruppen siger at spilmarkedet har klaret sig exceptionelt i 2018

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-08-30

Om det så er Fortnite, God of War, Sea of Thieves eller PlayerUnknown's Battlegrounds, så tyder noget på at markedet klarer sig ganske exceptionelt over hele linjen i 2018. Det mener NPD-gruppen alligevel, der sporer digitalt og fysisk salg af spil. De har udgivet en rapport (via GamesIndustry), der tager temperaturen på året indtil videre, og det ser ganske lovende ud.

Ifølge rapporten har amerikanske kunder nemlig brugt $19.5 milliard på spilrelaterede produkter i 2018, og i forhold til sidste år er det en forøgelse på hele 40%. Ikke bare det, af det beløb er $1.7 milliarder brugt på hardware, og det er det højeste det har været i syv år.

NPD nævner specifikt at Xbox One har klaret sig rigtig godt, samt NES og SNES Classic. Desuden er salget af abonnementer, DLC og mikrotransaktioner steget med 43% sammenlignet med sidste år til $16.9 milliarder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage