Remedy skaber division dedikeret til mindre multiplayer-projekter

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-08-31

Remedy har ikke ændret meget på deres formula siden det aller første Max Payne blev lanceret for mange, mange år siden. Det er stadig tredjeperson, det handler stadig om historien og karaktererne, og det hele er fortsat inspireret af Sam Lakes kærlighed til science fiction og serier som The Twilight Zone. Dog har studiet i de seneste par år forsøgt at gøre noget lidt andet, og denne stil må man sige fortsætter.

Remedy har løftet sløret for en underdivision i firmaet kaldet Vanguard via deres hjemmeside, og hvorimod størstedelen af studiets ansatte stadig skal lave spil som Control, så vil Vanguard arbejde på noget helt, helt andet.

Deres job som lille indie-studie indenfor et stort AAA-studie er nemlig specifikt at udvikle "ongoing live multiplayer game experiences."

Pointen er at Vanguard-holdet skal kunne udvikle projekter en del hurtigere, og søge efter et nyt online-hit som studiet kan nyde godt af samlet set.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage