Det var nok ikke kun os der fik et chok, da Micorosoft og FASA Studios fremviste Shadowrun til Xbox 360 og Pc. Alle havde stort set forventet at det velkendte papir og blyant rollespil ville blive til et ligeså gennemført computerrollespil, men sådan skulle det åbenbart ikke være. I stedet bliver Shadowrun en slags fremtidig Counter-Strike, hvor magi og tunge våben fusioneres til en højere enhed.
Her er fire nye billeder fra spillet, der både er på vej til Xbox 360 og Pc. Microsoft kunne i øvrigt på X06-messen meddele at Pc- og Xbox 360-ejere vil kunne spillet Shadowrun mod hinanden online. Hvad firmaet har gjort i forhold til mus/joypad problematikken melder historien til gengæld intet om.