Game Freak hyrer masser til Pokémon Switch-spillet

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-08-31

Om ikke alt for længe kan fans sætte tænderne i Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee! på Nintendo Switch, men for mange er dette bare opvarmningen til hovednummeret, nemlig det næste store kapitel i serien, der stadig bær det anonyme navn "Pokémon Switch". Spillet står til at udkomme næste år, og noget tyder på at udvikleren Game Freaks nuværende antal ansatte simpelthen ikke var nok.

De har nemlig afsløret via deres hjemmeside, at de hyrer ind til en masse nye positioner i firmaet. Designere, programmører, kunstnere - der er brug for mange, og samtlige af stillingerne har at gøre med "planning and creating specifications for a new RPG (consumer game) development project", som vi vist godt kan gætte os til hvad er.

Noget kunne tyde på at holdet er ude af præproduktion, og skal påbegynde det hårde seje træk.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage