Selvom udvidelsen The Burning Crusade til verdens mest populære MMORPG World of Warcraft ikke kommer i år, så går der alligevel hverken flere måneder eller år før du kan spille det. Vivendi og Blizzard har nemlig netop annonceret at udvidelsen er på gaden d. 16. januar næste år.
Endvidere kan firmaerne fortælle at World of Warcraft nu har rundet 7.5 millioner faste abonnenter, noget der må siges at være dybt imponerende.