Alain Tascan, der er den daglige chef for EA i Montreal sagde forleden ved Montreal Games Summit, at Gears of War med et par undtagelser fra visse engelske spilmagasiner, har fået alt for høje karakterer af den samlede spilpresse. Han sagde bl.a. :
"Hvad er Gears of War? Når vi snakker om innovation indenfor shooters, så bringer spillet absolut intet nyt til bordet, absolut intet. Kun en eller to meget modige engelske spiljournalister har turde sige ’Gears of War er et godt spil, men det er som Quake var for et par år siden’"
Og han fortsatte:
"Hvorfor elsker folk det så meget? Det har en høj kvalitet, fantastiske mellemsekvenser og den flotteste grafik nogensinde. Jeg er ret sikker på at det bliver en stor succes og jeg glæder mig til at spille det, men lad os lige være ærlige, det er grafikken der trækker."
Samtidig sammenlignede han spillet med en flot pige, der først hvis hun også er interessant at snakke med, har/er gameplaymæssigt interessant. Han sagde:
"Det her handler ikke om min smag, jeg siger bare at hvis du tager turen forbi Metacritic og du ser 96 til Gears of War og så samtidig ser kommentarer som ’Okay, historien mangler, gameplayet er ikke innovativt...’ Så er det jeg siger ’Hvorfor give det 96?’ Folk har været blæst væk af grafikken alene, personligt lægger jeg mere vægt på det kreative."