Kinesisk udvikler skal lave stort Lord of the Rings-spil til PC og konsoller

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-09-05

Til trods for at Lord of the Rings uden tvivl er blandt de største underholdningsserier i verden, så er det ikke mange spil der er blevet produceret med udgangspunkt i Tolkiens univers de seneste år. Dog lader det til at Monolith og deres Middle-earth-serie har banet vejen for flere projekter, og nu er et nyt stort projekt blevet afsløret.

Kinesiske Athlon Games har afsløret via en pressemeddelelse, at de har indgået i samarbejde med Middle-earth Enterprise, en virksomhed som sidder på en række af Tolkien-familiens rettigheder til licensen. Udvikleren skal skabe et gigantisk free-to-play MMORPG baseret på universet.

Dette udvikles til konsoller og PC, og foregår i årene op til begivenhederne i de tre bøger. Hvordan ønsker du at sådan et spil skal se ud?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage