SNK møder Capcom

Actionfyldt kortspil til DS
Tekst: David Guldager Wilstrup
Publiceret 2006-11-21

Alle som har ejet en Neo-Geo Pocket Color har sikkert også haft nærkontakt med SNK vs. Capcom Cardfighters Clash, et spil der blandede Pokemon med Magic og krydrede det med alle favoritfigurerne fra begge selskabers historie.

Nu dukker der billeder, der kunne indikere at spillet til Nintendo DS er ved at være færdigt. I Japan skulle det komme om en måned, mens den europæiske version er planlagt til næste år.

SNK vs. Capcom Cardfighters DS indeholder hundredevis af kort baseret på over 40 forskellige spil. Præcis som med rigtige kortspil kommer kortene i booster packs, som man kan åbne med DS-pennen.

SNK har virkelig gravet dybt i arkiverne og fundet både de superkendte og glemte figurer fra tyvende års af spil. Hvad f.eks. med Rosa fra Kizuna Encounter, Sokaku fra Real Bout Fatal Fury, Rera fra Samurai Shodown, Mei-Ling fra Red Earth, Mary Miyabi fra Cyberbots og Bass fra Mega Man. Der skulle også være mere kendte figurer som Dante, Haohmaru, Ryu og Terry.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage