Fortnite er verdens mest populære spil lige nu, og derefter er der naturligvis mange andre virksomheder der ønsker at smede mens jernet er varmt, og indgå samarbejder med Epic Games. Det har selveste folkene bag Monopoly nu gjort, og snart kan du forvente at se en Fortnite-fortolkning af det berømte brætspil på hylderne.
Epic Games' Creative Director, Donald Mustard, har løftet sløret for samarbejde via Twitter, hvor det desuden blev bekræftet at spillet rent strukturelt er anderledes end almindeligt.
Du kan nemlig både skyde efter dine modstandere, og du kan også bygge barrikader. Desuden handler det ikke lige så meget om at købe ejendomme som at gå efter struben på modstanderne. Det er nemlig battle royale, så derfor handler det om at udrydde konkurrencen.
Spillet lander i butikkerne d. 1 oktober.
<bild></bild>