Rapport: Indtjening igennem mobilspil kunne ramme $100 milliarder inden 2021

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-09-11

Til trods for at der fortsat eksisterer lidt af en voldgrav imellem traditionelle spilentusiaster der holder sig på konsoller og PC til dem der spiller på mobiler og tablets, så vokser dette marked sig større og større for hvert år. Dog kunne vi se den hidtil største vækst i løbet af de næste par år - en vækst der vil resultere i et marked på over $100 milliarder.

Det siger en ny rapport fra Newzoo og Arm (via USAToday), der fortæller at hvorimod det mobile spilmarked udgjorde omtrent $56 milliarder i 2017, så kunne dette vokse til hele $106.4 milliarder inden 2021.

Som rapporten siger så vil det betyde at mobilspil vil fylde 59% af det samlede spilmarked, sammenlignet med 46% sidste år. Kina er den største grund til dette dramatiske skred, der har 577.9 millioner spillere på de mobile platforme.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage