PlayerUnknown's Battlegrounds har haft over en million sideløbende spillere i et helt år

Tekst: Søren Svanhof
Publiceret 2018-09-12

Til trods for skarp konkurrence fra Fortnite, og uheldig presseomtale hvad angår Xbox-lanceringen af spillet, har PlayerUnknown's Battlegrounds opnået en milepæl ikke set før. Spillet er blevet det første spil på Steam der har haft over en million aktive spillere hver dag, i et helt år.

Et kig på indlogerings data fra hjemmesiden SteamDB, viser at fra samme dato sidste år til nu, har over en million spillere aktivt spillere PlayerUnknown's Battlegrounds hver dag.

Ligeså er PlayerUnknown's Battleground fortsat det mest populære spil på Valves platform, sejrende over blandt andet Dota 2 og Counter-Strike: Global Offensive. Har du prøvet PUBG, eller er du måske en af de over en million aktive spillere, der kaster sig ud efter lørdagskylling hver dag?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage