Belgisk hasardspilskommission påbegynder retsproces imod EA

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-09-11

Tidligere på året afgjorde den belgiske hasardspilskommission, og derigennem regeringen, at Loot Boxes i visse spil faldt under hasardspilsreguleringen, og derfor bad de blandt andet EA om enten at fjerne deres produkter fra markedet eller at lave dem om. Dette har de ikke gjort, og derfor lader det til at kommissionen nu har påbegyndt en retsproces.

Ifølge Metro har EA modtaget en række notitser fra kommissionen og en række retslige instanser, der minder dem om at deres produkter er lovstridige i landet, men disse er angiveligvis blevet ignoreret.

Åbenbart er sagen nu i hænderne på statsadvokaten, der er i gang med at føre en kriminel sag imod virksomheden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage