Der har længe været rygter i omløb omkring et nyt Call of Duty og det faktum at spillet ikke ville foregå under Anden Verdenskrig - og dette kan nu måske bekræftes. I hvad Activision og Infinity Ward selv kalder koncept-billeder, har de udsendt billeder fra Call of Duty 4 med undertitlen The Black War.
Der er ikke mange oplysninger i omløb omkring indholdet af Call of Duty 4, men ifølge en tysk fanside, så vil det i singleplayerdelen udelukkende være muligt at være amerikaner i denne omgang.
Vi gør opmærksom på at dette kan være et falsum og at der derfor ikke er noget som helst i billederne eller historien. Vi forsøger at få be- eller afkræftet det hurtigst muligt. Du kan se nærmere på koncept-billederne nedenfor.