Gears of War er en succes

Ny milepæl blev forleden nået
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2006-12-18

Der er ingen tvivl om at vi elsker Gears of War her på redaktionen, men vi er tilsyneladende ikke de eneste. I hvert fald kan Epic Games og Microsoft meddele, at der nu er solgt 2 millioner eksemplarer af det anmelderoste spil. Dermed er Gears of War en større succes end det originale Halo: Combat Evolved.

Spillet har samtidig slået rekord i fleste indloggede i et nyt spil. Ca. en million spillere, altså halvdelen af alle der har spillet, har været online for at se hvad Gears of War har at byde på.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage